Hvordan taber man sig?

 

Det er meget simpelt!

Vi skal spise mindre end vi forbrænder!

Vi skal derfor sørge for at spise os mætte i den mad med færrest kalorier, uden at komme til at mangle noget.

Men hvad gør os mætte?

Der er 3 faktorer som spiller ind i vores mæthedsfornemmelse:

  • 1. Fiberindholdet, den ufordøjelige stivelse. fylden, hvor meget det fylder i mavesækken.
  • 2. Indholdet af mikronutrienter: vitaminer, mineraler og phytokemikalier
  • 3. Kalorie indholdet, makronutrienterne: kulhydrater, proteiner og fedt.

Ved at spise grøntsager, frugt, kerner, stivelseholdige grøntsager (rodfrugter), bønner, linser, frø, bær og nødder (grundet den høje tæthed af kalorier i nødder er det ikke tilrådeligt at spise mere end en lille håndfuld dagligt i en vægttabssituation), vil indholdet af kalorier i forhold til indholdet af de to andre mæthedsfaktorer være lavt. Dette vil give os et nedsat indtag af kalorier og derved et potentielt vægttab.

Mikronutrienter

Vi har vidst i mange år at vitaminer og mineraler er vigtige og vi har også vidst at de fleste kan fås gennem en sund kost. Grundet de få solskinstimer her i det nordlige Europa har vi dog brug for et tilskud af D-vitamin når vi lever vegansk. Og fordi vi har opnået en meget høj standard indenfor hygiejne i vores fødevarer produktion vil også et tilskud af B12 være nødvendigt med jævne mellemrum. Resten af vitaminerne og mineralerne får vi i overflod gennem en sund kost som består af Grøntsager, frugt, bønner, kerner, linser, frø, bær og nødder.

Men nu har videnskaben fået øjnene op for en anden form for mikronutrienter: Phytokemikalierne. "phyto" betyder planter og det er hvad det er nemlig plantekemikalier. Man har navngivet omkring 1000 af dem indtil videre og man finder stadig flere og flere. Disse kemikalier er med til at øge cellernes modstandskraft mod f.eks. kræft.

Der hvor disse mikronutrienter har betydning for mætheden er ved at kroppen får det som den har brug for og derved ikke kræver mere mad for at få dækket behovet for disse mikronutrienter. Faktisk vil folk der spiser en klassisk moderne kost her i Vesten tit opleve sult pga. manglen på disse mikronutrienter. Og ved at spise mere af det usunde får kroppen ikke opfyldt dette krav og mere sult vil tilstedekomme.

Fibrene og fylden

Vi registrerer hvor meget maden fylder i vores mave og derved får vi signaler omkring indholdets fylde. Dette er med til at bestemme om vi er mætte eller ej.

Da de fødevarer jeg anbefaler fylder meget i forhold til energiindholdet vil disse faktorer blive opfyldt uden at vi spiser for meget.

Derudover hjælper fibrene også til at vores fordøjelse går bedre og at vi undgår forstoppelse og andre gener forbundet med en fiberfattigkost.

Men hvad med makronutrienterne?

Vi skal have kulhydrater, protein og fedt for at fungere!

I grønne grønsager (salat, spinat, osv.) er der cirka 50 % af energien fra protein, 25 % fra kulhydrater og 25 % fra fedt. Frugt og stivelseholdige grønsager (kartofler, rodfrugter, majs) indeholder mest kulhydrater men også en del protein og fedt.

Bønner og linser indeholder 50 % kulhydrater, 25 % protein og 25 % fedt. (Dr. J. Fuhrman, Eat to Live)

Så hvis vi spiser uraffinerede fødevarer fra ovenstående grupper skal vi nok få det vi behøver af alting!

MEN nu er det desværre nemmer sagt end gjort! De fleste har gennem deres liv vænnet sig til stimulanser som sukker, salt, smagsstoffer, koffein osv. Dette gør det meget svære at overgå til en naturlig sund kost.

Grunden er at de fleste har en afhængighed til nogle fødevarer pga. deres indhold af stimulanser.

Dette leder hen til hvordan vi føler sult!

De fleste føler eller fornemmer sult som en knurren i maven, hovedpine, træthed måske ligefrem svimmelhed. Dette er ikke sult! Men kroppens tegn til dig om at den prøver at rense ud og komme af med det i kosten som den ikke kan bruge.

Hvis man prøver at holde sig til kun grøntsager, frugt, bønner, linser, kerner, frø, bær og nødder i 1-1½ måned vil man opleve at ovenstående fornemmelser forsvinder og overtages af en sand sult der føles/fornemmes i halsregionen. Det minder om tørst og er den sande sult!

Når man lærer at lytte til den vil man opretholde en slank figur uden at skulle tælle kalorier eller veje sig.

Vejen til denne tilstand er ikke nem i vores moderne verden fyldt med fristelser. Gamle vaner skal skiftes ud med nye og nødvendig viden skal indhentes.

Skriv eller ring hvis du har brug for hjælp til at nå dertil!

 
[Tilbage]

| Et Sundt Liv Nu! | v. Jesper N. Rasmussen | Uhlendorffs Alle 10 | 4581 Rørvig. | jespernr@tiscali.dk | +45 2670 6312 |

© Et Sundt Liv Nu 2007 | Lille-web webdesign |