Naturligt Friluftsliv

I den moderne verden oplever vi sjældent at skulle opfylde de basale behov. Det er gjort for os eller er så nemt at vi ikke skænker det en tanke. Vi kommer hjem til et hus der er bygget af håndværkere, vi spiser noget mad andre har lavet og vi trykker på en knap for at få varme, underholdning eller lys. Dette kan skabe et tomrum som vi engang imellem har brug for at fylde op!

Her kommer Naturligt Friluftsliv til sin ret for det handler om at kunne opfylde sine basale behov uden hjælp fra andre.
Det handler populært sagt om de 3 s’er : sove, spise og s....!

Vi tager ud i naturen og leger at vi er alene uden civilisationen. Så kan man opleve fornemmelsen af at klare sig selv. man prøver den tilfredsstillelse det er at bygge sin egen bivuak, lave sit eget bål og lave sund og lækker mad. Og denne følelse kan give en indre ro der er en af grundende til friluftslivets popularitet.

At man derudover også vil opleve en udvidelse af sine grænser rent fysisk og mentalt ved at prøve noget nyt vil sætte hverdagens trommerum i et nyt perspektiv.

Jeg kan bl.a. tilbyde:

Kajakture

Vi tager kajakkerne og ser på Danmark udefra. Når lysten er der går vi i land og finder en egnet lejrplads. Vi spiser når vi er sultne, sover når vi er trætte og får tid til eftertænksomhed.

Overnatninger i det fri

Her drejer det sig om de basale behov: Et tag over hovedet, varme(bål) og mad i maven. Vi leger "landet på en øde ø" og ser hvad det kræver!

Vandreture i den danske natur

Lad os få noget motion og samtidig se på nogle af Danmarks seværdige natursteder! Jeg vil underholde med lidt viden omkring den natur vi færdes i.

Friluftsliv/Events/alternativ motion

Her vil der være mulighed for dig, kollegaerne, familien, vennerne eller veninderne at tage af sted på noget alternativ motion hvor jeg sørger for at der vil være alt til rådighed som skal bruges. Det kunne være f.eks. o-løb, kajak, kano, klatring, snorkling, vandring, osv.

Hvis det skal vare over flere dage så finder jeg nogle overnatningsmuligheder i det fri!

Det er kun fantasien der sætter grænsen.......!

Kontakt mig for nærmere omkring priser og muligheder her!

 

| Et Sundt Liv Nu! | v. Jesper N. Rasmussen | Uhlendorffs Alle 10 | 4581 Rørvig. | jespernr@tiscali.dk | +45 2670 6312 |

© Et Sundt Liv Nu 2007 | Lille-web webdesign |