Kosten

Vi skal spise følgende:

Grønsager, frugt, bær, bønner, linser, nødder, frø og kerner!

Det handler kort sagt om at spise så næringsrigt som muligt i forhold til kalorieindholdet. Derved får vi alle de næringsstoffer vi har brug for og dette uden at fylde os med tomme kalorier.

Er man i en situation hvor overvægten er stor og der skal fokuseres på et maksimalt vægttab er det vigtigt at holde sig til ovenstående.

Når så vægttabet er opnået kan man begynde at spise flere stivelsesprodukter som kartofler, brune ris og fuldkornsprodukter. Disse har ikke et så højt indhold af næringsstoffer som ovenstående fødevarer men de har et meget højere niveau af næringsstoffer end de gængse raffinerede produkter man kender som pasta, hvedemel, hvide ris osv.

Vi skal undgå alle raffinerede produkter idet selve raffineringen har frataget fødevaren sit naturlige indhold af næringsstoffer og efterladt et produkt der kun indeholder kalorier. Eksempler på disse fødevarer er hvidt brød, færdigretter, junkfood, slik, chips, osv.

Et andet raffineret produkt som vi skal holde os fra er olier af enhver slags. Disse vil altid indeholde mættede fedtsyrer og kan indeholde andre usunde stoffer som vi undgår ved at spise fedtstofferne i deres naturlige miljø, nemlig i grønsagerne, bønnerne, nødderne osv.

Alle animalske fødevarer indeholder mættet fedt og har et højt indhold af protein.

Et utal af undersøgelser viser at animalsk protein og mættet fedt er skadeligt for os (T. Colin Campell et al. "The China Study" blandt mange!) og vi skal derfor prøve at undgå fødevarer som indeholder animalsk protein og mættet fedt.

Dette gør vi nemmest ved at spise som  jeg startede med at beskrive nemlig grøntsager, frugt, bær, kerner, bønner, linser, nødder og frø i sin oprindelige form uden nogen form for raffinering.

 
[Tilbage]

| Et Sundt Liv Nu! | v. Jesper N. Rasmussen | Uhlendorffs Alle 10 | 4581 Rørvig. | jespernr@tiscali.dk | +45 2670 6312 |

© Et Sundt Liv Nu 2007 | Lille-web webdesign |