Et sundt liv - vejen til sundhed.
Denne hjemmeside skal gøre det nemmere for dig at få et sundt liv! Jeg vil hjælpe til, at netop du får det bedre gennem et vægttab, ved at finde sundheden i dit liv og/eller komme i dit livs form. Dette kan være gennem personlig træning, kostvejledning eller friluftsvejledning
Det handler om at du skal blive din egen ekspert i din sundhed.
Jeg har delt det op i tre kategorier:Naturlig Sundhed, Naturlig Træning og Naturligt Friluftsliv
Disse kategorier er ikke skarpt adskilte og kan forenes under et som et Naturligt liv!
Vi færdes i en krop som er designet gennem millioner af års evolution og videnskaben har fundet ud af at vi ikke har ændret os det store de sidste 40.000 år.
Med den viden kan mange af vores nutidige problemer løses ved at forsøge at se tingene ud fra det liv vi menes at have ført dengang.
Samfundet og vores hverdag har ændret sig dramatisk siden og vi vil i dag være dårligt stillet hvis vi forsøgte at leve efter vores instinkter. Vi har skabt et dilemma der hedder at vi skal opføre os unaturligt for at være sunde og det afspejler sig rundt omkring i verden hvor sundheden er værst der hvor vi er mest civiliseret.
Det ligger til vores natur at prøve at formere os, undgå smerte og få et positivt energiregnskab, enten gennem det vi spiser (fed, sød og salt mad) eller gennem hvad vi laver (så lidt som muligt).
Hvordan kan vi vinde kampen mod vores natur?
Det vil jeg gerne gøre en indsats for, at du får en viden omkring og en teknik, der gør kampen knap så hård, som den kunne blive. Men tro endelig ikke at jeg har opfundet en eller anden magisk pille, for den findes ikke.
Det kræver vedholdenhed og viden, at opnå succes med den levemåde jeg anbefaler.
Det er dig som skal kæmpe og så vil jeg forsøge at være vandbæreren som gør det lidt nemmere og mere overskueligt.
Glæd dig til resultatet!
Jesper.
Lidt om mig og hvad jeg står for! Her!
Se også min Blog
|